Procedure for gastro-jejunale (GJ)-sonder
HVAD DU KAN FORVENTE FØR PROCEDUREN?
Stil spørgsmål
Der vil blive udført en forundersøgelse før operationen for at sikre, at du er rask nok til at få sonden anlagt. Det giver dig og din pårørende mulighed for at møde sundhedspersonalet for at stille spørgsmål. Personalet kan også tage blodprøver, hudpodninger og/eller billeder af din krop, hvor sonden skal placeres. Hudpodninger tages med en podepind. Du kan også besøge personalet på narkoseafdelingen for at sikre, at du kan få et bedøvelsesmiddel. Undersøgelsen finder normalt sted på klinikken en uge eller deromkring før operationen.
Hold en god hygiejne
Dagen før operationen skal du tage et bad eller brusebad og vaske dit hår. Dette nedsætter risikoen for at få en infektion. Makeup og neglelak skal også fjernes. Sundhedspersonalet vil gennemgå instruktioner om, hvad du skal gøre.
Hold maven tømt for mad
Det er vigtigt ikke at spise eller drikke i flere timer før operationen. Dette kaldes at faste. Personalet på hospitalet vil give dig nærmere oplysninger om dette. Følg instruktionerne nøje, ellers kan det forsinke operationen.
Hvis din læge udfører en procedure med røntgenbilleder for at anlægge sonden, skal du faste før operationen. Du kan også blive bedt om at sluge en tyk, kalkagtig milkshake-lignende drik kaldet “barium” natten før operationen. Barium ses på røntgenbilledet. Barium hjælper med til at vise, hvor sonden placeres.
Giv samtykke
Du vil blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring. Dette giver personalet tilladelse til at udføre operationen. Sundhedspersonalet vil gennemgå alle risici og fordele ved operationen.
På vej til operationsstuen
Når operationspersonalet er klar, vil du blive ført til operationsstuen. Børn og unge kan have en forælder eller værge hos sig i længere tid, som regel indtil patienten bliver søvnig.
HVAD DU KAN FORVENTE UNDER PROCEDUREN?
Der anvendes forskellige metoder til at anlægge en GJ-sonde. Dit sundhedspersonale vil hjælpe dig med at beslutte, hvilken metode der er bedst for dig.
De mest almindelige metoder er:
- Åben operation: Under en operation laves en åbning gennem huden ind til mavesækken, og sonden placeres gennem denne åbning.
- Laparoskopi: Ved hjælp af kikkertoperation bruges et tyndt teleskopkamera med et blad for enden til at lave en lille åbning gennem huden ind til mavesækkenn.
- Radiologisk Indsat Gastrostomi (RIG): Under en operation laves en åbning gennem huden ind til mavesækken, og sonden placeres gennem denne åbning. Brugen af røntgenbilleder under denne operation er med til at sikre, at sonden indføres det rigtige sted.
- Endoskopi: Et endoskop er et langt, fleksibelt skop med et kamera og lys for enden. Endoskopet går ind i mavesækken viamunden og ned gennem spiserøret. Kameraet viser lægen, hvor åbningen skal laves. Den har et kraftigt lys for enden, som kan ses gennem huden. Ved hjælp af lyset som vejledning laves der en åbning til gastrostomi gennem huden og ind til mavesækken, og sonden placeres gennem denne åbning.
Kirurgi- og laparoskopiprocedurer udføres som regel under fuld narkose, hvilket betyder, at du sover, mens sonden anlægges. Under proceduren kan lægen bruge et flydende lægemiddel kaldet et “kontrastfarvestof”, så de kan se, hvor sonden befinder sig i kroppen. Farvestoffet injiceres ned i sonden og vises på et røntgenbillede. Når sonden er på det rigtige sted, holdes den på plads af en lille ballon, som fyldes med vand.
Hvis RIG- eller endoskopimetoden anvendes, skal du muligvis ikke have fuld narkose. Før proceduren vil du blive bedøvet, men du vil ikke sove helt. Du vil stadig reagere på stimulering under operationen.
Visse typer G-sonder (såsom en gastrostomi-knap) kan udskiftes til en GJ-sonde uden behov for fuld narkose. Det vil betyde, at du vil være vågen under proceduren, og let bedøvelse vil blive anvendt, hvis det er nødvendigt. Det gør som regel ikke ondt at få anlagt GJ-sonden, men du kan måske mærke det. Den sværeste del kan være at ligge stille under proceduren.
Det er måske ikke muligt at anlægge GJ-sonden under det første forsøg. Dette kan være af flere forskellige årsager. Hvis dette sker, kan der anvendes en anden metode til placering af sonden, som regel på en anden dag.
Din læge vil hjælpe dig med at beslutte, hvilken procedure der er bedst for dig.
Hvad skal jeg forvente efter proceduren?
Du vil blive sendt til opvågning efter operationen. Der gives ofte en IV (intravenøs infusion) til ekstra væske for at holde dig hydreret. Du kan få smertestillende medicin for at give dig mere komfort. Du vil derefter blive kørt tilbage til din stue. Ofte kan det være nødvendigt at overnatte på hospitalet, mens du kommer dig.
Fuld narkose kan forårsage opkastning eller kvalme. Du kan også få ondt i halsen bagefter, føle dig lidt svimmel eller kold og ryste.
Kom i gang med brug af GJ-sonden
GJ-sonden kan normalt bruges inden for et par timer. Sygeplejerskerne vil kontrollere sondens placeringfor at sikre, at den virker ved at give en lille mængde vand ned i sonden. Derefter vil de give lidt flydende ernæring. Mængden af ernæring vil stige langsomt i løbet af de næste par dage, indtil din krop håndterer maden godt.
Smerter
Efter operationen kan du føle oppustethed, kramper eller mavepine. Dette skyldes, at der nogle gange kommer luft i mavesækken for at hjælpe med til at placere sonden. Du vil have nogle smerter på indføringsstedet. Indføringsstedet er mest smertefuldt i de første par dage efter operationen. Smerterne skulle blive mindre for hver dag. De fleste mennesker har det bedre inden for to uger. Tal med sundhedspersonalet om, hvordan du kan kontrollere smerten.
Sivning
Det er almindeligt at have noget sivning på stedet. Efterhånden som indføringsstedet heler, kan der komme let blødning på stedet, og det er normalt, at der er skorpe og sivning på stedet. Der kan forekomme sivning af og til. Dette kan vare flere uger. Det er en hjælp at bruge en gazebandage på stedet til at hjælpe med at opsuge noget af sivningen for at holde huden sund og tør.
Rødme
Som huden heler efter operationen, kan området være lidt rødt eller irriteret. Dette er normalt og vil blive bedre, efterhånden som området heler.
Aktivitet
De fleste mennesker kan komme ud af sengen, sidde i en stol eller gå dagen for deres operation. Du kan forvente din sædvanlige aktivitet efter cirka to uger.
Komme hjem
Inden du tager hjem, vil sundhedspersonalet sørge for, at du er klar. Dette omfatter:
- Smerter er under kontrol
- Ernæring tolereres
- Undervisning i hvordan du plejer din sonde og huden omkring sonden
- Undervisning i hvem du skal ringe til, og hvornår du skal ringe, hvis du er bekymre
Hvis du tror, at sonden ikke er i jejunum (tyndtarmen), især hvis du har mange smerter, føler dig søvnig eller kaster op, må du ikke bruge sonden og skal tale med sundhedspersonalet, før du forlader hospitalet.
Hvad skal jeg forvente derhjemme?
Før du forlader hospitalet, får du en tid til et kontrolbesøg. Det kan være på hospitalet eller hjemme med hjemmeplejepersonalet. Du vil også få instruktioner og nødkontaktoplysninger, hvis du har problemer.
Vigtige tips til brug hjemme:
- Brug og pleje af sonde og hud
- Forstå din ernæringsplan
- Gennemskyl sonden regelmæssigt
- Hvad skal du gøre, hvis der skulle opstå udfordringer?
Hvornår du skal ringe til sundhedspersonalet
GJ-sonden er en effektiv måde at få ernæring og væske på, men nogle gange kan der opstå problemer. Nogle problemer kræver øjeblikkelig opmærksomhed, mens andre problemer ikke gør det.
Hvis du bemærker nogen af de akutte problemerne nedenfor, må du ikke noget i sonden, før du har talt med sundhedspersonalet. Det kan være nødvendigt at tage tilbage til hospitalet for at få sonden kontrolleret.
Akutte problemer:
- Alvorlige smerter, især hvis dette sker, mens sonden bruges til mad eller medicin
- Blødning omkring stomaet , som ikke stopper
- Lækage af væske eller ernæring fra stomaet sonden
Hvis du bemærker et eller flere af nedenstående ikke-akutte problemer, skal du overvåge problemet og kontakte sundhedspersonalet, hvis problemet fortsætter. Du skal muligvis vende tilbage til hospitalet eller klinikken for at få sonden kontrolleret.
Problemer, der ikke haster:
- Tegn på infektion:
- Rødme
- Hævelse
- Smerter
- Lugtende sivning
- Varm hud
- Feber
- Stor mængde sivning der ikke forsvinder eller forårsager rødme på huden
- Ekstra mængde hudvæv på stedet
- Sonden falder ud eller rykker sig ud af position. Det betyder, at i stedet for at sondens jejunale spids er placeret i tyndtarmen, er den gledet tilbage op i mavesækken. Hvis dette sker, kan du få sure opstød. Du kan kontrollere, om ernæringen i jejunalporten er i mavesækken ved at tage en prøve fra den. Hvis du ser ernæring fra maveprøven, kan den jejunale del af sonden nemt sættes tilbage i den rigtige position i en kort procedure på hospitalet, og du behøver ikke at have fuld narkose, men du skal kontakte dit sundhedspersonale.
